Blog Image

Strik og Sting

Strik og Sting

ribstrik, patentstrik, dobbeltstrik, kædesting, kontursting og meget, meget mere.........

endnu mere “fra klassisk

kursus Posted on 24 Sep, 2012 21:37

til moderne broderi”.

Kirketekstiler er om noget klassiske. En anden opgave gik derfor ud på at lave et konkret forslag til et fiktivt menighedsråd om et nyt kirketekstil til kirken.

For år tilbage prøvede jeg forskellige typer gobelinsting på et kursus – prøven udviklede sig til et kors. Prøven har jeg haft liggende siden uden rigtigt at kunne finde ud af, hvordan den kunne anvendes. Nu var chancen her: jeg lavede et forslag til en messehagel, hvor min gamle gobelinprøve blev udgangspunktet for et stort kors på ryggen af messehaglen. Da min fiktive kirke ligger ved en fjord, kunne jeg forsvare brugen af den blågrå farve. Jeg kom så langt, at jeg fik påbegyndt collagen, der omslutter gobelinprøven. Da menighedsrådet jo er fiktivt, tænker jeg, at collagen kan blive til en billede istedet. Som underlag har jeg et stykke bomuldstof, herover min collage med gobelinprøven og øverst ultra Solvy – plast, der forsvinder i vand.

Her er mine garner:



Fra klassisk..

kursus Posted on 24 Sep, 2012 18:30

til moderne broderi, var titlen på denne weekends kursus med Bettina Andersen. Det enkelte modul i forløbet Moderne Frit Broderi er bygget op over en række opgaver, hvor ideen er at komme igang med opgaven på kurset og gøre den færdig derhjemme.

En opgave gik ud på at tage udgangspunkt i et klassisk broderi og transformere broderiet til et nyt borderi. Jeg havde medbragt et broderet billede af en buket blomster i en vase. Billedet var broderet i stramaj i nogle dejlige farver – i hvert fald blomsterne. Broderiet har mine forældre fundet til mig.

Dette broderi vil jeg lave til en taske, hvor den øverste del er det gamle stramajbillede og den nederste del en stofcollage. På denne flade skal der broderes dels i hånden og dels på maskine.

Her er for- og bagstykke med en stofcollage. Collagen er indtil videre kun samlet med knappenåle, indtil jeg beslutter mig for den endelige placering.

Kirsten