Blog Image

Strik og Sting

Strik og Sting

ribstrik, patentstrik, dobbeltstrik, kædesting, kontursting og meget, meget mere.........

Arcadia-tæppet er nu færdigt !

patchwork Posted on 27 Jul, 2012 18:52

Stofferne er fra moda og købt hos Quiltefant, som et færdigt kit. Tæppet er syet på maskine.

Mønstret er Attic Windows. Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, stammer mønstret fra 1850´erne, hvor det blev kaldt Shadow Box. Dengang skulle det også have haft et “gitter” mellem vinduerne. Jeg kan vældig godt lide den tredimensionelle effekt, der opstår ved, at de to “rammer” er henholdsvis lys – blå – og mørk – brun. Jeg er i det hele taget vild med stofferne – farverne og mønstrene.

Quiltetråden er en flerfarvet tråd fra Gütermann, farve 4107.

Jeg har forsøgt mig med at frihåndsquilte forskellige mønstre i hvert vindue – alt sammen i et forsøg på at lære at frihåndsquilte på min symaskine.

Størrelsen er 120 x 190 cm

Kirsten



Sommercardigan

strikkeprojekter igang Posted on 27 Jul, 2012 12:06

Jeg er begyndt på en sommercardigan i garnet Pima Cotton dk fra Rowan. Det er et utrolig blødt garn:

Opskriften går ud på, at man skal strikke en kant i perlestrikning i een farve og resten i glatstrikning i en anden farve. Kanten skal strikkes for sig selv og sys på senere. Her er det, at min dovenskab slår igennem for alvor. Jeg har besluttet mig for at strikke kanten samtidig med resten af forstykket. Det håber jeg vil lykkes og jeg er fuld af fortrøstning – de ujævne masker ved kanten skal nok ændre sig ved vask:

Bagsiden bliver i hvert fald så jeg kan være en åbentstående cardigan bekendt:

God sommerdag til dig og dine.

Kirsten